25 februar, 2011

Græsk mytologi.

Så nærmer projektugen sig. I dag har vi diskuteret de overordnede emner. Det var meningen at hver elev skulle komme op med ét overemne, men til slut havde vi 6 overemner, og vi er 25 personer i klassen. Nå, men jeg havde allerede sat mig i hovedet, at jeg ville skrive om den græske mytologi. Og et overordnet emne der passer dertil kunne jo fint være; Tro. Jeg mente selv at det var et perfekt overordnet emne, men et par drenge kom op med det overordnede emne; Kaos. Og størtedelen af min klasse er drenge, så i kan nok regne resten ud.
Kaos er da et godt overordnet emne, men nu havde jeg bare lige sådan glædet mig til at skrive om græsk mytologi. Min lærer sagde dog at det let kunne gå hen og blive emnearbejde. Men hvis man snakker med folk der har at gøre med græsk mytologi, og tænk hvis der var folk der stadig troede på græsk mytologi. Det ville da være helt fantastisk.
Men "Kaos" blev det altså, så jeg har besluttet mig for at skrive om en hjælpeorganisation; Læger uden grænser. Det er godt nok det modsatte af kaos, men de er der jo når kaos er til. Anyways, jeg glæder mig til at se hvad det bliver til, og det bliver forhåbentlig godt.


XOXO MIA.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar