11 april, 2011

Hvad skal jeg sige .. ?

Min vens far er død for en uge siden. Jeg har ikke set min ven i en uge, fordi vi jo har været på brobygning. I dag holdt vi en mindehøjtidelighed i klassen for hans far. Det var sgu lidt trist. Lidt meget. Vi hørte "Let it be" af The Beatles. Selvfølgelig! Vores klasselærer elsker The Beatles. Men min ven var slet ikke i skole. Forståeligt nok. Jeg ville ærligt talt heller ikke vide, hvad jeg skulle gøre af mig selv, hvis han kom. Eller hvad jeg skulle sige. Han har aldrig været én jeg har været helt vildt meget sammen med. Men ikke desto mindre er han min klassekammerat.
Men mens jeg var til bøjletandlæge, var min mor i REMA 1000, og der så hun min ven og hans mor. Hun sagde det var første gang, de var ude af huset i lang tid. Godt, jeg ikke var med i REMA. Altså, jeg vil da gerne se ham, men hvad fanden skulle jeg sige?

XOXO MIA.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar